Hjælp i hverdagen
Vi hjælper dig med de daglige opgaver.
-
Det står du selv for
Opgaver, som vi forventer, at du eller dine pårørende varetager:
- Køb af medicin
- Ledsagelse til lægebesøg, sygehusbesøg, speciallægeundersøgelser m.m. uden for boligen
- Indkøb af daglige fornødenheder som plejeartikler, fx shampoo, badesæbe, tandpasta, negleklipper osv.
- Bankbesøg
- Oprydning efter pårørende og/eller gæster i dagligdagen og efter arrangementer
- Ledsagelse i forbindelse med akut opstået sygdom til læge eller hospital
- Afhentning af medicin til brug i akut opstået tilfælde.
-
Det får du hjælp til
Vi hjælper dig med at:
- Personlig pleje og omsorg
- Praktisk bistand i boligen og på fællesarealerne
- Praktisk hjælp til tøjvask i fælles vaskeri
- Sygeplejeydelser.
-
Plejecenterlæge
Vi har tilknyttet plejecenterlægen:
-
Læge Helene Præstholm, Lægecenter Korsør
En plejecenterlæge er en praktiserende læge, der udover at have sin egen praksis, er fast tilknyttet et plejecenter. Du kan frit vælge, om du vil blive tilknyttet plejecenterlægen i stedet for den læge, du har været tilknyttet i en privat praksis. Det er gratis at skifte læge i forbindelse med flytning.
Plejecenterlægens konsultationer foregår på plejecenteret, hvor lægen kommer på bestemte dage. Ved akut behov for lægehjælp, kan plejecenterlægen også komme på sygebesøg i dagtimerne på de øvrige hverdage.
Plejecenterlægen samarbejder tæt med plejecenterets personale.
-
-
Omsorgstandpleje
Hvis du ikke længere kan benytte din egen tandlæge, kan du blive visiteret omsorgstandpleje. Det skal du tale med centersygeplejersken eller din kontaktperson om.
Omsorgstandplejen er en ordning, hvor du får regelmæssige besøg af en tandlæge på plejecentret.
-
Vask og rengøring
Vask og rengøring
Vi tilbyder dig vask af lagner, dynebetræk, pudebetræk, håndklæder og vaskeklude efter behov. Hvis du ikke vil medbringe dit eget linned, kan du også leje det hos os.
Den obligatoriske servicepakke med toilet- og rengøringsartikler består af:
- Toiletpapir
- Affaldsposer
- Støvsugerposer
- Rengøringsmidler
- Karklude
- Gulvklude
- Støvklude.
Priser
Du kan se priser for servicepakkerne på Slagelse Kommunes hjemmeside:
-
Frisør og fodterapeut
Hvis du har brug for at komme til frisøren eller få fodbehandling, kan din kontaktperson hjælpe dig med at bestille tid.
Frisøren og fodterapeuten kan komme hjem til dig og give dig behandlinger, men hvis du ønsker at få ordnet hår i en frisørsalon, skal du eller din familie selv sørge for transport.
Tilskud til fodbehandling