Om Møllebakken

Vi tager os af beboere i 27 plejeboliger fordelt i levebomiljøer på Bakkestien og Møllestien. En bolig er her til ægtepar, og en er til midlertidige ophold.

På Møllebakken finder du også daghjemmet Havestuen, som er et tilbud til demente borgere der bor i egen bolig i byen. Det er Slagelse Kommunes demenskoordinatorer der henviser til Havestuen og vores virksomhedsleder.

Ved centeret har vi også 10 ældreboliger, hvor vi dagligt hjælper.

Alle boliger har eget køkken og badeværelse. Hjertet af huset er vores dagligstue i Bakkestien og Møllestien, hvor det altid summer af glæde og hygge. Her spiser vi alle måltider og har aktiviteter og underholdning.

Vedr. indflytning og fraflytning af boligen henviser vi til at kontakte Boligselskabet Sjælland, der sørger for lejekontrakter o.l.

Slagelse Kommune har indført røgfrit miljø gældende for alle kommunale bygninger.
Det betyder, at det kun er tilladt at ryge i egen bolig og i haven.

Værdisæt

På Plejecenter Møllebakken har vi værdisættet:

Møllebakken står for nærvær, rummelighed og åbne vidder. Vi følger årstiderne tæt på og naturen er lige uden for døren.

Vi lægger stor vægt på aktiviteter og nærvær i dagligdagen – ud fra den enkelte beboers ønske. I sommerperioden skal der, når vejret tillader det, tilbydes spadsereture eller tur med en af vores cykelpiloter rickshawen.

De beboere, der ikke selv kan ytre ønsker, skal kontaktpersonen sørge for nærvær og aktiviteter ud fra beboerens ”livshistorie” og oplysninger fra familien.

Siden er sidst opdateret 25. oktober 2017