Hjælp i hverdagen

Selvom der stadig er opgaver, du skal klare selv, hjælper vi dig med det, du har brug for.

Opgaver
  • Det får du hjælp til

    Vi hjælper dig med:

    • Personlig pleje og omsorg
    • Praktisk bistand i boligen og på fællesarealerne
    • Praktisk hjælp til tøjvask i fælles vaskeri
    • Vedligeholdende aktivitet
    • Sygeplejeydelser
    • Medarbejderne på Møllebakken deler post ud hver dag.

    Hvis en beboer ikke selv kan tage til læge eller undersøgelser og pårørende ikke har mulighed for at tage med, vil der være mulighed for at en medarbejder kan ledsage beboeren.

    Ligeledes er medarbejderne behjælpelige med at bestille transport.

  • Det står du selv for

    Opgaver, som vi forventer, at du eller dine pårørende varetager:

    • Hjælp med ledsagelse til lægebesøg, sygehusbesøg, speciallæge, undersøgelser m.m. Det gælder både planlagt og akutte besøg.
    • Transportbestilling på kørselskontoret efter følgende regler:
      Kørselskontoret: Tlf: 88 51 97 55
      Åbningstider: 9-12
    • Står for hjælp med indkøb af daglige fornødenheder som tandpasta, shampoo, creme m.m.
    • Ledsagelse til bankbesøg
    • Afhentning af medicin på apotek ved akut opstået sygdom
Ekstra tilbud
  • Plejecenterlæge

    På Møllenbakken har vi tilknyttet plejecenterlægen:

    • Læge Ulrik Jørgensen, Lægehuset Smidstrupvej 

    En plejecenterlæge er en praktiserende læge, der udover at have sin egen praksis, er fast tilknyttet et plejecenter. Du kan frit vælge, om du vil blive  tilknyttet plejecenterlægen i stedet for den læge, du har været tilknyttet i en privat praksis. Det er gratis at skifte læge i forbindelse med flytning.

    Plejecenterlægens konsultationer foregår på plejecenteret, hvor lægen kommer på bestemte dage. Ved akut behov for lægehjælp, kan plejecenterlægen også komme på sygebesøg i dagtimerne på de øvrige hverdage.

    Plejecenterlægen samarbejder tæt med plejecenterets personale.

  • Læge

    Du kan vælge at beholde din egen læge, når du flytter ind på plejecentret, med mindre du vælger at blive tilknyttet plejecenterlægen.

    Hvis du kommer fra en anden kommune, kan du vælge en af byens læger eller plejecenterlægen. Det er gratis at skifte læge i forbindelse med flytning.

  • Medicin

    Bestilling og afhentning

    Vi bestiller din medicin for dig hos din egen læge, som så sender recept til apoteket.

    Du kan selv hente medicinen på apoteket, hvis du har mulighed for det. Hvis du ikke kan eller ønsker selv at hente sin medicin, kan du også få den sendt fra apoteket tirsdage eller torsdage.

    Administration og opbevaring

    Hvis du selv administrerer din medicin, fortsætter du med det. Hvis du ikke kan administrere den på grund af sygdom eller andet, så kan en af vores medarbejdere dosere medicinen for dig.

    Din medicin bliver opbevaret i dit eget medicinskab, som vores sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter har nøgle til.

  • Tandlæge

    Når du flytter ind, vurderer vi, om du kan blive tilmeldt til omsorgstandplejen.

    Omsorgstandplejen er en ordning, hvor du får regelmæssige besøg af en tandlæge på plejecentret. Ordningen er for dig, der af fysisk eller psykisk årsag ikke kan komme hos en almindelig tandlæge.

  • Vask og rengøring

    Hvis du har brug for hjælp til at vaske eller gøre rent, kan vi hjælpe dig med det mod betaling.

    Servicepakken rengøring inkludere rengøring i din bolig, diverse rengøringsartikler, toiletpapir og køkkenruller, affaldsposer, klude etc. Vinduespolering indvendigt og udvendigt er også en del af pakken.

    Priser

  • Fodpleje

    Hvis du ønsker en fodplejebehandling, kan din kontaktperson hjælpe dig med at bestille tid hos vores fodterapeut Bettina Hansen. Hun kommer jævnligt på besøg på Møllebakken. 

    Hvis du gerne vil gå hos en anden fodterapeut, skal du selv stå for transport.

    Hvis du ønsker at søge tilskud til betaling, kan du gøre det hos pensionsafdelingen.

  • Frisør

    Vi har en fastknyttet frisør på Møllebakken Plejecenter. Hun hedder Susanne Jensen og kommer hver 14. dag.

    Din kontaktperson hjælper dig gerne med at bestille en tid.

    Hvis du ønsker en anden frisør, skal du selv sørge for transporten.

  • Indkøb

    Du kan handle i den lokale købmandsbutik eller bestille varerne pr. telefon. Du skal selv betale gebyr for udbringning.

Siden er sidst opdateret 24. februar 2022