Hverdagen på Lützensvej

Kontaktperson
  • Kontaktperson

    Når du flytter ind på plejecentret, får du en kontaktperson, der kan vejlede dig om boligen og indretning, og som står for din omsorg og pleje.

Mad og måltider
  • Måltider

    Vi tager udgangspunkt i Slagelse Kommunes mad- og måltidskoncept - Livretter. Vi lægger vægt på, at du som beboer spiser der, hvor du befinder sig godt med at spise. Det kan være i din egen bolig, men som udgangspunkt i fællesområderne.

    Morgenmad

    Hver dag serverer vi franskbrød til morgenmad. Du kan også få:

    • Forskellige oste, marmelade og honning
    • Havregrød
    • Øllebrød
    • Ymer og tykmælk med ymerdrys eller friskskåret frugt
    • Kaffe og te
    • Æble- og appelsinjuice.

    I weekenderne er der mulighed for at ønske lunet smørbirkes og wienerbrød.

    Formiddag

    • Kaffe
    • Te
    • Frugt
    • "Kræsekost".

    Frokost

    Til frokost spiser vi som regel et koldt måltid med forskelligt pålæg, fx æg, leverpostej og fisk.

    I weekenden er der en lun ret som supplement til frokostbordet. Det kan fx være lun leverpostej med bacon, tarteletter eller et spejlæg.

    Som beboer er du med til at bestemme udvalget af pålæg, og hvilken lun ret vi skal servere i weekenden.

    • Fiskepålæg, gerne hver dag, fx: Marinerede sild,
    • Æggepålæg, gerne hver dag, fx: kogte æg, røræg
    • Leverpostej og bløde mayonnaisesalater
    • Én slags kødpålæg
    • Surt og grøntsagspynt tilpasses udvalg på fadet.

    Eftermiddags- og aftenkaffe

    Hver dag er der enten bolle eller kage til eftermiddagskaffen.

    Når en beboer har fødselsdag, laver vi en lagkage eller en anden festlig kage efter fødselarens ønske.

    Til aftenkaffen er der enten kage eller boller til overs fra eftermiddagskaffen. Ellers serverer vi altid en småkage eller to.

    Aftensmad

    Aftensmaden er dagens varme måltid, og vii får vores hovedret og biret fra køkkenet på Skovvang.

    Som beboer er du med til at bestemme, hvad din menu skal bestå af. Der kan vælges mellem to retter.

    Drikkevarer

    Det er vigtigt, at du sørger for at drikke rigeligt i løbet af hele dagen, og du har igennem kostpakken mulighed for at få:

    • Diverse mælk
    • Vand
    • Hjemmelavede energi- og proteindrikke
    • Kaffe
    • Te 
    • Juice
    • Saft.

    Har du andre ønsker til drikkevarer, er du velkommen til at købe dem selv og medbringe dem til måltiderne. 

    Fødselsdage, weekender og andre højtider

    Når du har fødselsdag, er der lagkage på eftermiddagens kagebord. Hvis du hellere vil have en anden kage, så snak med personalet om det.

    Til jul, nytår, påske og pinse værner vi om traditionerne med ekstra sul og lækkerier. Her tilbyder vi ud over en snaps også en øl eller sodavand, og slikfadene er fyldt op.

    Bestilling og afbestilling

    Det er plejecentrets centersygeplejerske, der sørger for at tilmelde dig kostpakken, når du flytter ind. Hvis du skal på ferie, eller der er dage, hvor du ikke skal spise med, så meddeler du det til personale senest 1 uge før, og du får kostpenge refunderet. Refusions gives for hele dage.

    Indlæggelse

    Skulle det ske, at du bliver indlagt i mere end tre dage, gives refusion fra 1. dag.

    Allergier

    Har du behov for særlige fødevarer som fx gluten- eller laktosefrie produkter, kræver det en lægelig diagnose at bestille disse varer.

  • Priser

    Du finder priserne for mad på plejecentret på Slagelse Kommunes hjemmeside:

Pårørende
  • Gæster

    Du er meget velkommen til at have gæster og pårørende på besøg. Hvis dine gæster skal spise med til måltiderne, skal de dog selv betale for maden. 

  • Mad til gæster

    Gæstemad er muligt - mod betaling

    Får du gæster, som ønsker at spise med, så giv besked i god tid. Frokostgæster kan spise med - ved 1 dags varsel. Hvis det er gæster til aftensmad, skal vi vide det fem dage før af hensyn til madbestilling.

    Betalingen sker via oplysning af betalerens CPR-nummer til personalet. Vi forventer, at gæster hjælper til med de praktiske opgaver, når de deltager ved spisning og festarrangementer.

Siden er sidst opdateret 24. februar 2022