Hverdagen på Kirke Stillinge

Vores beboere er meget forskellige, hvilket vi naturligvis accepterer. Nogle er meget sociale og vil gerne være i opholdsstuen, hvor der sker noget. Andre ønsker at være sig selv og opholde sig i egen lejlighed.

Vi gør meget for at opfylde de enkelte beboeres ønsker og behov. 

Mad og måltider
  • Døgnrytme

    Som beboer er du velkommen til at forlade og ankomme til huset, uanset på hvilket tidspunkt, de ønsker det. Vi vil blot gerne vide, når du går og kommer tilbage, dette af hensyn til fx. brand. 

    Måltider

    • Morgenmaden serveres i dagligstuen kl. 8-10.30. 
      Du har selvfølgelig også mulighed for at spise hos dig selv på det tidspunkt, du ønsker.

    • Om formiddagen er der lidt frugt efter ønske.

    • Nogle vælger, også om formiddagen, at gå eller køre en tur.

    • Frokosten serveres ca. kl. 12. Før vi spiser starter vi med en sang eller to. Efter maden vælger mange at tage et lille middagshvil. Der er også flere, som vælger at se en god videofilm.

    • Omkring kl. 14 er der eftermiddagskaffe og kage.

    • Den varme aftensmad serveres omkring kl. 18, og der er aftenkaffe omkring kl. 19.30.
  • Det gode måltid

    Måltiderne er en vigtig del af hverdagen på plejecentret, og vi lægger vægt på, at det skal være hyggeligt. Har vi det hyggeligt og føler os godt tilpas, styrker det appetitten. Stemning kommer ikke af sig selv - vi sørger for at hjælpe den på vej.

    Måltidet

    Det gode måltid på Kirke Stillinge plejecenter tager udgangspunkt i fællesskabsfølelse, hvor rehabilitering og fælles hjælp vægter højt.

    Måltiderne spises i fælles spisestue, hvor personalet har værtinderollen, og har til opgave at opretholde den gode stemning og en rolig atmosfære under måltidet. Vi serverer maden fra fade og skåle, så borgeren selv vælger, hvad han eller hun vil have. Nogle borgere får en platte, de selv smører.

    Vi dækker bord og rydder af i fællesskab med borgerne. Vi pynter gerne med pynt, evt. fra naturen, som følger årstiderne og giver inspiration til et naturligt samtaleemne.

    Sang er en del af frokosten. Vi synger dagligt to sange, som borgerne vælger. Sang giver glæde og giver en dejlig start på måltidet. Det stimulerer bl.a. mundbevægelser og sproget, og så bringer sangene også minder frem fra borgerens liv, der giver inspiration til samtaleemner. De borgere, der bor i ældreboligerne i nærområdet har mulighed for at deltage i måltiderne.

    Velbekomme!

    Værtinder

    Plejepersonalet fungerer som værter for beboere og har ansvaret for at holde fokus på måltider og sørge for, at der er fred og ro til at nyde maden og holde samtalen i gang. 

    Ved hvert måltid er der en eller to værtinder, der bliver siddende under hele måltidet. Vi sørger for at holde samtalen i gang, sende fadene rundt og signalere ro til beboerne. Vi placerer os ved siden af de beboere, som skal tilbydes hjælp under måltiderne. Der er to pædagogiske måltider til frokost og aftensmad. 

    Maden kan give anledning til samtale ved bordet, ligesom det er en god ide at tale om næste uges madplan med beboerne. Vejret, maden og de Kongelige er til også gode isbrydere. 

    Værterne har ansvaret for, at måltidet forløber godt, og at alle får tilstrækkelig tid til at spise. Køkkendamen serverer ved bordene og sørger for, at værtinden/værtinderne kan blive siddende. 

    Køkkendamen prøver (så vidt det er muligt) at holde forstyrrende elementer på afstand. Metoden sikrer, at beboernes opmærksomhed ikke bliver fjernet fra måltidet. 

  • Priser på mad

    Du kan se priserne for måltider på Slagelse Kommunes hjemmeside:

  • Gæster

    Pårørende er altid velkomne, både til hverdag og meget gerne til festlige arrangementer.

    Kontakten med familie og venner er et vigtigt led mellem tidligere og nuværende liv. Derfor er det vigtigt at samværet og kontakten ikke bliver ændret efter indflytningen.

    Hovedindgangen er åben fra kl. 7-17, og kommer dine gæster uden for dette tidsrum, må de ringe på ved hovedindgangen.

    Dine gæster er velkomne ved alle måltider mod betaling.

Kontaktperson
  • Kontaktperson

    Når du flytter ind i Plejecentret Kirke Stillinge, får du tilknyttet en kontaktperson, som primært vil være den, der kommer til at kende dig og din familie bedst. Ind i mellem holder din kontaktperson fri eller ferie, og der var den daglige hjælp blive varetaget af plejecentrets øvrige personale.

    Når du flytter ind, aftaler vi hvor meget hjælp, du har brug for, og hvor meget du selv kan klare. Dette vil løbende blive vurderet, så du hele tiden får den hjælp, du mangler.

    Det vil være en god ide at have en kalender eller et kladdehæfte liggende til kommunikation mellem familie og personalet.

Siden er sidst opdateret 24. februar 2022