Hjælp i hverdagen
Hos os kan du få hjælp til mange af de daglige gøremål, men der er også opgaver, som vi forventer, at du selv eller dine pårørende tager sig af.
Når du flytter ind på plejecentret afstemmer vi forventningerne til hinanden, men her kan du få et overordnet overblik over, hvem der gør hvad.
-
Det får du hjælp til
Vi hjælper dig med:
- Personlig pleje og omsorg
- Praktisk bistand i boligen og på fællesarealerne
- Praktisk hjælp til tøjvask
- Vedligeholdende træning og aktivitet
- Sygeplejeydelser
-
Plejecenterlæge
På Antvorskov har vi tilknyttet plejecenterlægerne:
- Øst: Læge Heidi Muhlbrandt, Lægerne Ved Lystskoven
- Vest: Læge Anne Bang, Lægerne Ved Lystskoven
En plejecenterlæge er en praktiserende læge, der udover at have sin egen praksis, er fast tilknyttet et plejecenter. Du kan frit vælge, om du vil blive tilknyttet plejecenterlægen i stedet for den læge, du har været tilknyttet i en privat praksis. Det er gratis at skifte læge i forbindelse med flytning.
Plejecenterlægens konsultationer foregår på plejecenteret, hvor lægen kommer på bestemte dage. Ved akut behov for lægehjælp, kan plejecenterlægen også komme på sygebesøg i dagtimerne på de øvrige hverdage.
Plejecenterlægen samarbejder tæt med plejecenterets personale.
- Øst: Læge Heidi Muhlbrandt, Lægerne Ved Lystskoven
-
Frisør
Vi har aftaler med to frisører, som kommer her på plejecentret og ordner dit hår mod betaling.
- Christina Gandrup
Bestilling af tid på tlf. 30 51 56 16
Åbningstid i plejecentret: Tirsdag i lige uger fra kl. 9
Christina Gandrup har egen salon, Baghuset, Bag Klostret 19B, Slagelse.
- Frisør Pia Kupiec
Bestilling af tid på tlf. 22 42 09 66
Ring gerne i god tid for bestilling af tid.
Åbningstider i plejecentret: Tirsdag i ulige uger kl. 9 - 17
- Christina Gandrup
-
Fodpleje
Medarbejderne kan hjælpe dig med at bestille tid til fodpleje, hvis du ønsker det.
-
Vask og rengøring
Vask og rengøring
Vi tilbyder vask af dit eget tøj, vask og leje af linned, rengøringsartikler, vaskeservietter og aktivitetspakke. Det er en samlet servicepakke, der er obligatorisk, og som du skal betale for.
Pris for servicepakken
Du kan se priserne for mad og servicepakker på Slagelse Kommunes hjemmeside:
-
Det står du selv for
Opgaver, som vi forventer, at du eller dine pårørende varetager:
- Du skal selv fortsætte med at købe medicin
- Ledsagelse til lægebesøg, sygehusbesøg, speciallægeundersøgelser m.m. uden for boligen
- Indkøb af daglige fornødenheder som plejeartikler
- Indkøb af søde sager og drikkevarer (fx øl, sodavand og saftevand)
- Bankbesøg
- Oprydning efter pårørende og/eller gæster i dagligdagen og efter arrangementer
- Afhentning af medicin til brug i akut opstået tilfælde