Julemarked

Traditionen tro var der lagt op til en hyggelig dag på Plejecentret Antvorskov, da der igen var budt ind til julemarked.

Der var et stort udvalg af skønne boder, som solgte alt hvad der hører julen til lige fra juledekorationer til portvin og nisser. 

Hele dagen var der en dejlig stemning og rigtig mange besøgende.

I caféen var der stort set fyldt op hele tiden. Maverne blev mættet med gløgg og æbleskiver og ikke mindst gule ærter.

kl. 14 kom Johnny Reimar og underholdte til den store guldmedalje. Alle sang med på de kendte sange og én enkelt kædedans blev det også til. 

Afdeling Vest takker for endnu et dejligt arrangement.