Skælskør

- hjemmet ved Noret

Ombygning indtil 2018

Skælskør Plejecenter gennemgår i øjeblikket en stor ombygning, og beboerne er derfor flyttet til de øvrige plejecentre i kommunen. Du kan derfor ikke søge en bolig på Skælskør Plejecenter i øjeblikket. Ombygningen forventes at være færdig i maj 2018.

Om Skælskør Plejecenter

På Skælskør plejecenter arbejder vi efter Eden Alternatives principper, som er en utrolig spændende måde at arbejde på. I august 2014 blev vi registreret som Eden hjem. Derfor vil vi gerne fremstå som et levested med fællesskaber og være et hjem hvor alle involverede deltager og trives i hverdagslivets facetter. Hos os anses aldring som en stadig mulighed for udvikling, også selvom man bliver skrøbelig og har brug for støtte og hjælp.

Vi har udskiftet institutionslivet med et genkendeligt hverdagsliv, hvor alle har medindflydelse og medejerskab og hvor den nødvendige pleje, omsorg og støtte naturligvis tilgodeses. Med denne måde at leve på kan vi fjerne de systemskabte og unødvendige omsorgslidelser som ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Naturen og dyr har stor indflydelse på vores hverdag. Vi har en dejlig fælles have, som alle kan benytte, og vi dyrker køkkenhaver og bruger det i vores husholdning. Man skal ikke blive overrasket over her er dyr og beboerne må gerne medbringe egne kæledyr, hvis det er i orden med resten af huset.

Tilsynsrapporter