Quistgården

- de fysiske rammer

Plejecenter Quistgården er et leve- og bomiljø for 24 beboere. 
Vi har en hjemlig og tryg atmosfære, som understøttes af arkitekturen og indretningen. Her er plads til både fællesskab og privatliv.

Bebyggelsen er fra 2002 og består af fire forbundne huse i et plan.

Tre af husene fungerer som boenheder og rummer hver otte boliger med fællesarealer.

I det fjerde hus er der kontor, møderum og personalerum.

De fire huse danner rammerne om et lukket gårdmiljø, der er hyggeligt indrettet med terrasser og beplantning. Vi bruger den fælles gårdhave flittigt hele sommeren.

Quistgården ligger i et roligt område af Korsør, hvor både lystbådehavn og Storebælt er inden for gåafstand.

Tilsynsrapporter