Praktiske forhold

Den daglige hjælp

Du vil få tilknyttet en fast kontaktperson, som primært vil være den, der kender dig og din familie bedst. Ved ferie og fridage vil den daglige hjælp dog blive varetaget af øvrigt personale 

Ved indflytning aftaler vi hvor meget hjælp du har brug for, og hvor meget du selv kan klare. Det vil løbende blive vurderet på ny.

Det vil være en god ide, at have en kalender eller kladdehæfte til kommunikation mellem familie og personale.

I Kirsebærhuset er der installeret nødkald i alle lejligheder

Rengøring

  • Rengøring med miljøvenlige rengøringsartikler er indeholdt i den obligatoriske rengøringspakke. Opgaven udføres af husassistent eller din kontaktperson. I rengøringspakken indgår vinduespolering fire gange årligt. 

Tøjvask

  • Vi tilbyder en servicepakke med vask af privat tøj - dog ikke specialvask af fx uldtrøjer. Begge huse har vaskemaskine og tørretumbler. Prisen er inkl. vaskepulver og skyllemiddel. 

Linned

  • Vi anbefaler, at beboeren lejer dette via vores vaskefirma ”De forenede dampvaskerier”. Pakken indeholder sengelinned, håndklæder, vaskeklude osv. Da det er stk. pris, er prisen individuel pr. måned. 

Frisør og Fodpleje

  • Vi har autoriseret fodterapeut og frisør tilknyttet som kommer efter behov.

Sjov Motion

  • Der er sjovmotion for demente hver tirsdag.

    Med vores frivillige piger.

Bus

  • Vi har en bus hvor der er ture ud i det blå, mindst én gang om ugen.

Cykling uden alder - rickshaw cykel

Indkøb

  • Hvis du har brug for det, kan din kontaktperson være behjælpelig med at bestille varer fra Brugsen 2 gang om ugen. Eller i kan tage en fælles gåtur derover for at handle.

    Du skal fortsat selv sørge for ting til den personlige pleje som fx shampoo, badesæbe, tandpasta negleklipper osv.

Husdyr

  • I Syrenhuset har vi en kat ved navn Morten.

    Øvrige husdyr er kun tilladt at have i lejlighederne, når de er i bur. Fx fugle og gnavere.

    Du skal selv kunne stå for rengøring og fodring af dine husdyr.

Måltider

  • Alle beboere har mulighed for at tilmelde sig madservice ordningen.

    I Kirsebærhuset får vi leveret den varme mad fra Skovvang. I weekenden laver vi dog selv tilbehøret. Alle beboere har mulighed for at hjælpe til, hvis det ønskes.

    I Syrenhuset tilbereder vi selv al mad.

Pris for dagens måltider i 2016

  • Al mad og drikke: Pris pr. måned: 3.398 kr.

  • Morgenmad: Pris pr. måned: 520 kr.

  • Varme måltider: Pris pr. måned: 2.142 kr.

  • Kold mad: Pris pr. måned: 736 kr.

  • Gæster er velkomne til at spise med ved alle måltider til den aktuelle modulpris.
Siden er sidst opdateret 24. november 2016